Onsdag blev der opdaget skader på tre kommunikationskabler mellem Finland og Estland. Kablerne tilhører dels det estiske selskab Elisa og dels Citic Telecom, men afbrydelserne har ifølge myndighederne ingen direkte konsekvenser for brugerne. Det oplyser Estlands ministerium for økonomi og kommunikation til det lokale medie ERR.
Samtidig efterforsker finsk politi det russisk-ejede tankskib Eagle S, som mistænkes for at have forårsaget en tidligere skade på elkablet Estlink 2. Skibet udførte angiveligt usædvanlige manøvrer tæt på kablet, før det blev beskadiget.
Tidligt torsdag gik politiet ombord på skibet, der forbindes med den såkaldte russiske “skyggeflåde.” Under inspektionen opdagede kystvagten, at skibet ikke havde sine ankre ombord. Eagle S blev derefter eskorteret til finsk farvand for yderligere undersøgelser.
Efterforskningen, som nu er klassificeret som groft hærværk, har sat fokus på sikkerheden omkring vitale infrastrukturer i regionen, hvor flere mistænkelige hændelser vækker bekymring.
Det finske medie Yle har meget mere om sagen på linket her.