Ny Framework 16″ bærbar kan forudbestilles: Kraftfuld bærbar computer med unikke muligheder for tilpasning

Den nye Framework Laptop 16 er nu klar til forudbestilling. Denne bærbare computer er unik med sin opgraderbare og helt modulære design, der giver uendelige muligheder for konfiguration.

Priserne for den nye 16″ Framework bærbar starter ved 9.300 kroner for gør det selv udgaven og 11.300 for den færdigbyggede version med Ryzen™ 7 7840HS-processor. Hvis man ønsker bedre grafik kan man tilkøbe et AMD Radeon™ RX 7700S grafikmodul, der koster 2700 kroner mere.

Om Framework: En introduktion til den bærbare producent

De fleste kender nok ikke til bærbar producenten Framework og med god grund, de blev grundlagt i 2020 og har derfor kun været på markedet i nogle få år. Framework er started af blandt andet Nirav Pate der er CEO (administrerende direktør).

Opgraderbart og modulært design: En revolution inden for bærbare computere

Det unikke ved Framework bærbare er at de er designet til at kunne blive opgraderet og derved undgå store mængder elektronik affald som der der oftest følger med bærbare computere, på grund af deres manglende opgraderingsmuligheder.

Dem som har haft en bærbar tilbage fra hvor de var tykke som en mursten kender sikkert allerede konceptet hvor man kunne tage et ExpressCard og udvide sin bærbars porte eller tilføje netværks forbindelse og andre ting, blot ved at sætte et kort i den. Det er samme ide framework gør med deres bærbare, bare mere moderne. Så skal du bruge et HDMI stik, indsætter du blot det og skal du bruge en USB i stedet så tager du den ud og sætter den i, det tager kun nogle få sekunder.

Framework er dog ikke de eneste der forsøger sig med bærbare der kan opgraderes , så man ikke smide funktionsdygtige bærbare ud for tydligt. Dell har et projekt de kalder for Luna, hvor ideen er det samme. Det kan du læse mere om her: https://www.dell.com/en-us/blog/pushing-the-boundaries-of-sustainable-pc-design-concept-luna/

Framework Laptop 16

Den nye 16″ laptop bliver leveret med AMD Ryzen 7 7840HS og hvis man er til gaming kan man købe en version der har et AMD Radeon™ RX 7700S grafikmodul. Læg mærke til at jeg skrev grafikmodul, dette skyldes at ligesom næsten alt andet på en Framework bærbar kan skiftes ud, så kan man også skifte grafikkortet ud, hvis man vil opgradere den i fremtiden.

De forudbestilte bærbare vil blive afsendt i 4. kvartal 2023 og der vil være et depositum på omkring 700 kroner.

Den nye Framework Laptop 16 kan leveres med Ryzen 7 7840HS eller Ryzen 9 7940HS processor og Radeon™-grafik (Radeon 780M) og vælger du deres expansion Bay vil du få mulighed for at kunne opgradere til RX770S grafikmodulet eller bedre senere.

Framework 16 RAM / hukommelse

Framework 16 kan leveres med op til 32 GB ram DDR5-5600, hvilket burde være nok til de fleste, men også mulighed for opgradering her senere (op til 64 GB med 2x32GB). Komplet liste af ram muligheder der kan købes på deres hjemmeside her:

  • DDR5-5600 – 8GB (1x8GB)
  • DDR5-5600 – 16GB (2x8GB)
  • DDR5-5600 – 16GB (1x16GB)
  • DDR5-5600 – 32GB (2x16GB)
  • DDR5-5600 – 32GB (1x32GB)

Deres ram er delvist lavet af producenten ADATA med chips fra det kendte SK Hynix der også leverere chips til Dell, HP og Asus og mange flere.

Du kan læse meget mere om ram i Framework 16 på deres hjemmeside her: https://frame.work/blog/framework-laptop-16-deep-dive—memory-and-storage

Skærm: En gennemgang af skærmens egenskaber

Et delvist særligt bygget 16 tommer panel ( LCD ) i billedformatet 16:10 og en opløsning på 2560×1600 og en opdateringsfrekvens på op ti 165Hz. Deres fokus har været at lave en skærm der er god til alle typer af kunder, om det er gamere, krative personer eller bare en god skærm.

Skærmen kommer uden touch funktion, men det kan være en mulighed i fremtiden, da det er lavet plads til det i deres stik.

Flere detaljer om skærmen her:
https://frame.work/blog/framework-laptop-16-deep-dive—display

Skærmen er en brugerdefineret 16-tommers skærm med høj opløsning, der passer til gaming, kreativt arbejde og produktivitet.

Batterikapacitet og levetid: Strøm til langvarig brug

Deres nye batteri til Framework 16 er et 85Wh batteri (Deres 13 tommer havde et 61Wh batteri).
Bærbaren kan forventes at kunne være i brug i omkring 9 – 12 alt efter ens forbrug. Dette er baseret på at en 13″ intel 12. generation kan være tændt i 9-12 timer med kun 61Wh batteriet, og med Framework 16´s nye 85Wh batteri, bør der kunne opnås samme resultat, selvom den er noget kraftigere.

Til sammenligning kan min Asus 314 Chromebook med et 43Wh batteri, holde op til 15 timer på en fuld opladning, men den kan altså absolut ingen gaming eller nogle krævende programmer og holde så længe. Så det afhænger meget af hvad du bruger den bærbare til.

Hvad mere…

Andre funktioner inkluderer WiFi 6E, Bluetooth 5.2, lang batterilevetid, fremragende lydkvalitet, 1080p webcam, et udskifteligt tastatur der kan tilpasses efter dine præferencer og selvfølgelig er der RGB (Rød, Grøn, Blå) i tastaturet, så du kan få de farver du ønsker.

Du kan vælge mellem færdigbyggede systemer med Windows 11 eller DIY Edition, hvor du kan tilpasse og samle computeren selv og bruge dit foretrukne operativsystem, herunder Linux.

Med Framework Laptop 16 får du en bærbar computer, der kombinerer ydeevne og fleksibilitet på en unik måde. Den er designet til at blive tilpasset og opgraderet efter dine behov.

Jeg ser i hvert fald frem til at få hænderne i en Framework bærbar når det er tid til at skifte mine enheder ud.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Vær blandt de første til at få besked, når vores seneste artikler bliver udgivet ved at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev!