WP Engine vinder foreløbig kendelse i retssag mod Automattic

En domstol har givet WP Engine en midlertidig kendelse, som kræver, at Automattic – moderselskabet bag WordPress – genopretter WP Engines adgang til WordPress.org og kontrol over deres populære ACF (Advanced Custom Fields) plugin (Der tidligere på året blev overtaget af WordPress.org og navnet skiftet til Secure Custom Fields). Kendelsen fjerner også en afkrydsningsboks, som Automattic tidligere havde implementeret, der krævede, at brugere erklærede, at de ikke havde nogen relation til WP Engine.

Retssagen begyndte sidste september, da Matt Mullenweg, medstifter af WordPress og CEO for Automattic, anklagede WP Engine for at misbruge WordPress-varemærket. Mullenweg hævdede også, at WP Engine aldrig havde doneret til den open-source del af WordPress-stiftelsen. Som følge heraf forbød WordPress-stiftelsen WP Engine at få adgang til vigtige ressourcer som plugins og temaer, hvilket påvirkede over 200.000 websites hostet af tjenesten. Derudover overtog Automattic WP Engines ACF-plugin og ændrede navnet til Secure Custom Fields.

WP Engine reagerede ved at sagsøge Automattic og Mullenweg for afpresning og magtmisbrug. Ifølge WP Engine krævede Automattic op til 8 % af virksomhedens bruttoindtægter eller doneret arbejdstid fra ansatte som betingelse for at genoprette adgangen. Mullenweg indrømmede, at hans beslutning ikke var blevet støttet af alle i Automattic, og at 159 ansatte valgte at sige op og tage imod et fratrædelsestilbud.

Automattic har dog allerede signaleret, at de vil fremsætte modkrav og er klar til at fortsætte den juridiske kamp. Mens denne midlertidige afgørelse giver WP Engine en pause, er retssagen langt fra afsluttet, og begge parter forbereder sig på yderligere juridiske skridt.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Vær blandt de første til at få besked, når vores seneste artikler bliver udgivet ved at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev!