Effektiv billedredigering til din hjemmeside: En guide til Affinity Photo

Redigering af billeder har afgørende betydning for enhver hjemmesides visuelle appel. Uanset om du ønsker at undgå at dele originale billeder online for at beskytte din ophavsret, ønsker at reducere billedstørrelserne for at forbedre sidehastigheden eller bare ønsker konsekvente billedstørrelser for en professionel præsentation, så er det vigtigt at have et system, der sikrer ensartede resultater hver gang.

I denne artikel vil vi guide dig gennem en effektiv metode til billedredigering ved hjælp af det kraftfulde værktøj, Affinity Photo (v1). Selvom vores eksempler er baseret på Affinity Photo v1, er teknikkerne også relevante for den nyeste version (v2). Ved at følge disse trin vil du nemt kunne redigere dine billeder, så de er klar til at blive uploadet til din hjemmeside.

Forberedelse til billedredigering

Inden vi begynder, er der én vigtig faktor at bemærke. Det anbefales at bruge det samme kamera til at tage billederne, eller hvis du anvender forskellige kameraer, opret da separate konfigurationer for hver af dem. Dette enkle skridt vil gøre hele processen meget mere strømlinet og effektiv.

Vi vil først oprette en konfiguration i Affinity Photo for vores eksempel. Vi vil fokusere på at skabe billeder med ensartede størrelser, samtidig med at vi undgår at dele billeder i fuld opløsning online for at beskytte vores ophavsrettigheder.

Lad os nu gå i dybden med de specifikke størrelseskrav, og hvordan vi opretter en konfiguration i Affinity Photo for at automatisere vores billedredigeringsproces.

Opret en konfiguration i Affinity Photo

I mit eksempel her laver jeg en konfiguration der er lavet til mit Canon EOS 70D kamera hvor formålet er at gøre billederne i samme størrelse hver gang, og sikre at jeg aldrig deler et fuld størrelse billede på nettet (for at sikre at jeg er den eneste med original billedet)

Hvilken størrelse billede bør man bruge på en hjemmeside?

Det hele afhænger selvfølgelig af din hjemmesides design, men der er nogle generelle regler som du kan bruge som en rettesnor for hvad du bør sigte efter.

Dine billeder bør aldrig være mere end 2500 pixels i bredden og aldrig mere end 1400 pixel i højden. Det er simpelthen ikke nødvendigt at have dem i højere opløsning, da meget få brugere vil kunne se i de størrelser.

Hero billede / Top billeder: 2500px i bredden og op til 900px i højden maksimum.

Men det handler også om hvad dit design er. Nogle designs er kun 930 pixels i bredden og så skal dine billeder ikke være mere end dette, da det ikke bliver brugt. Ofte er nyheds sider smallere fordi der skal være pladser til reklamer i siden.

I mit tilfælde skal jeg bruge dem i 1024px i bredden og ca. 438px i højden, hvilket svarer til billedformat 21:9 (Billedformat er forholdet mellem billedets bredde og højde).

Når du har fundet ud af dit billede størrelse er du klar til at gå videre til næste skridt.

Brug af makroer og batch job

I Affinity photo kan du bruge makroer og du kan bruge et batch job til at justere billede størrelserne, jeg bruger makroer og batchjob, fordi jeg skal lidt mere end blot gemme billedet i en anden størrelse.

Hvis du dog kun skal gemme som en anden størrelse, så kan et batch job måske være løsningen for dig. Du kan gå direkte til punktet med batch job, hvis du kun skal justere størrelsen.

Importer dit billede til Affinity Photo

Åbn Affinity Photo, og træk billedet, du vil arbejde med, ind i programvinduet. Alternativt kan du klikke på “File” -> “Open” (Genvej: CTRL + O) og navigere til billedet.

Aktiver makro i Affinity Photo

For at kunne lave samme arbejde hver gang med alle dine billeder, så skal vi bruge et makro. Et makro en række kommandoer du gemmer og senere kan udføres når du har behov for det, og det er det vi vil her for at hurtigt hver gang kan lave de samme ændringer til vores billeder.

Aktiver “makroer” i Affinity Photo ved at gå til “View” -> “Studio” -> “Macro”. I dit menuvindue vil en fane kaldet “Macro” blive vist.

Dit første makro i Affinity Photo

For at oprette dit første makro, skal du klikke på den røde prik i “Macro” panelet for at starte optagelsen af makroen. Vær omhyggelig med kun at klikke på de handlinger, du vil gemme i makroen.

Når du er i gang med optagelsen, vil den firkantede (stop) knap være hvid, og den røde prik vil blive mørkere.

Makro til at fjerne en del af billedet i Affinity Photo

I mit tilfælde skal jeg lave et par forskellige funktioner og det første som gør det muligt at fjerne en del af original billedet før jeg laver billedet mindre med et batch job senere.

Tidligere har jeg bare taget en smule af billederne uden rigtig at have et system i det, med et makro ved jeg præcist hvor meget der forsvinder.

Det første du skal gøre er at låse dit lag op. For at fjerne en del af billedet, skal du først låse laget op. Find “Layers” panelet, og klik på låsen ud for “Background”-laget for at låse det op.

I dit “macro” panel vil du nu kunne se at der står “Unlock”, det betyder at dit makro har optaget din ændring.

Gør dit lag mindre

Nu skal du beskære billedet med en bestemt mængde pixels. Vælg “Document” -> “Resize canvas”. Her skal du indstille den ønskede størrelse for dit billede. For eksempel, hvis du vil fjerne 5% af billedet, skal du indstille højden til 1824px og “anchor” til midten.

Dit makro vil nu se sådan ud:

Unlock
Resize canvas

Du har nu fjernet en del af dit billede og er nu klar til at lave et batch job hvor du kan tilknytte makroet som du lige har lavet. Men først skal du gemme makroet.

Gem dit markro til senere i “library”

Når du er klar med dit makro så kan du enten vælge at eksportere det eller gemme det i library. Det gør du ved at klikke de to små ikoner i midten af makro panelet. Den ene ligner nogle kasser med et plus i toppen og den anden ligner en firkant med en pil op.

Du er nu klar til at genbruge dit makro. Klik på “Library” i toppen af “Macro” panelet, og indlæs dit gemte makro senere, når du har brug for det.

Kør et batch job i Affinity Photo

Du er nu klar til at køre dit første batch job og få dine billeder lavet i korrekte størrelse. Hvis du har billedet åbent fra da du lavede dit makro, så luk det nu (men gem ikke) og derefter å til “File” -> “New batch job…”

Du vil nu have et vindue hvor du skal starte med at vælge “Sources”, det gør du ved at trykke på knappen “Add” i bunden og vælge dine billeder.

Note: Jeg anbefaler kraftigt at du har en kopi af dine billeder og aldrig redigerer i originalen, på den måde kan du altid hente en ny kopi, hvis noget skulle gå galt.

Når du har valgt dine sources, skal du vælge output. Her skal du starte med at klikke “Save as AFPhoto” fra, så den ikke længere er aktiv og så skal du vælge de formater du vil benytte dig af. Oftest vil du bruge JPEG til hjemmesider. Du kan her vælge at gemme i flere formater på samme tid, hvis du har behov for det.

I dem du har valgt skal du nu vælge W / H og A.
W er bredden på billedet.
H er højden på billedet.
A er billedeformat ( Aspect ratio ).

W sætter du den til bredde du tidligere har valgt dit billede skal være.
A sætter du til at være aktiv så den selv vælger H

Hvis det er vigtigere for dig at højden er ens, så sætter du højden og ikke bredden.

Hvis du lavede et makro så er det nu du skal tilføje det. Det gør du under “Available macros” og der finder du det makro du gemte i “Library” og trykker på knappen “Apply”

Makroet bliver tilføjet til dine billeder før de gemmes, så i mit tilfælde sættes billederne til 1824px i højden og gemmes derefter i 438px i højden. Bredden justerer den selv.

Jeg har valgt i min output at sætte en anden lokation, så den ikke overskriver mine billeder. Det samme kan du ved at vælge “Save into:” i toppen.

Når du er klar, trykker du “OK” og dit billede bliver gemt og du burde nu have et billede der er mindre en det du startede med.

Hvis noget går galt, kan det være dit makro som du skal lave om. men forsøg dig frem med de forskellige indstillinger, specielt det med aspect ratio kan ændre en del på billederne, det er ikke sikkert at det er den rigtige indstilling for dit projekt.

Det er desværre ikke muligt at redigere makroer nemt i Affinity Photo uanset hvilken version du har, og derfor skal du formentlig starte forfra hvis der er noget galt med dit makro.

Det bedste du kan gøre nu er at navngive dine billeder inden du uploader dem til din hjemmeside. Når du navngiver, så skal du ikke bruge specielt tegn / vogstaver som æøå og #”!¤&/ i billede navnet. Du må gerne bruge understreger _ og bindestreger.
Bindestreger er bedre end mellemrum.

Dine billeder skal også navngives på en måde så man ud fra billedet kan læse hvad det er. Eksempel: affinity-photo-batch-job.png er navnet på et af de billeder jeg har brugt i denne artikel.

Årsagen til en god navngivning er vigtig er dels så du ved hvad billedet handler om, men endnu mere vigtigt at søgemaskinerne forstår hvad din side handler om og derved har nemmere ved at sende relevant trafik til netop din side.

Afslutning

Du har nu lavet et makro i Affinity Photo og kørt makroet igennem et batch job og er nu godt klædt på til selv at lave dette i fremtiden. Det vil spare dig for en masse tid med billede redigering på dine sider når du har fået sat et godt makro op.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Vær blandt de første til at få besked, når vores seneste artikler bliver udgivet ved at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev!