YouTube eksperimenterer i øjeblikket med en ny måde at engagere fans på, som giver skabere mulighed for at poste lydkommentarer og svare på kommentarer via stemme. Denne funktion blev annonceret af YouTube mandag den 16. december 2024 i et opslag på support.google.com her: https://support.google.com/youtube/thread/18138167?hl=en&msgid=313609128.
Testing voice replies to comments: We’re experimenting with a feature that enables creators to reply to comments with their voice. If you’re a creator in the test group, you can click the sound wave icon when responding to a comment > record a voice reply > then post it as a comment…
Meaghan – TeamYouTube
Lydkommentarer er kun tilgængelige for udvalgte skabere
Funktionen er dog ikke tilgængelig for alle brugere endnu. Den er kun aktiveret for en begrænset gruppe skabere i USA på nuværende tidspunkt. Desuden kan de kun bruge funktionen gennem YouTube’s iOS-app og udelukkende på deres egne kanaler.
De skabere, der har adgang til funktionen, kan nu trykke på et nyt lydbølge-ikon, når de svarer på en kommentar. Her kan de optage deres svar og poste det som en lydkommentar præcis som man kender det fra Facebook messenger og lignende kommunikations værktøjer.
Alle brugere kan lytte, men kun udvalgte kan kommentere
Mens kun de udvalgte skabere kan lave lydkommentarer, vil alle brugere kunne lytte til disse kommentarer. Derudover vil der være en transskript-knap under lydkommentaren, så brugere, der ikke ønsker at afspille lyden, kan læse kommentaren i stedet.
YouTube håber, at dette eksperiment vil skabe “mere meningsfulde relationer” mellem skabere og fans fremover. Funktionen er en del af YouTube’s større indsats på at udvikle funktioner, der styrker fællesskabet og engagementet på platformen..