Har du nogensinde stået over for den irriterende fejlmeddelelse “Could not initialize Photoshop because the scratch disks are full.” fra Adobe Photoshop, der forhindrer dig i at arbejde? Eller har du oplevet, at du ikke kan gemme en fil fra internettet, som du desperat har brug for? Pladsmangel på din pc kan være frustrerende, og det kan virke som en uoverskuelig opgave at rydde op og finde løsninger.
Men fortvivl ikke! I denne artikel vil vi dele nogle nyttige tips, der hjælper dig med nemt og hurtigt at frigøre plads på din Windows-computer, så du undgår at bruge hele dagen på at lede efter unødvendige filer. Læs videre for at opdage metoder til at håndtere pladsmangel på din pc.
Program du kan bruge til pladsmangel på Windows
WinDirStat
WinDirStat er det program jeg går til først når jeg skal rydde plads på min pc. Selvom jeg har ret godt styr på hvor mine filer ligger og hvad der fylder, så har det her værktøj simpelthen bare været uundværligt for mig gennem flere år.
Ved opstart af WinDirStat kan du vælge det drev eller mappe du ønsker at skanne. Når programmet har skannet det valgte vil du får 3 vinduer / faner du kan gå igennem.
I toppen til venstre ser du indholdet af det drev du valgte at skanne i mapper / filer. Her kan du se i procent hvor meget en specifik mappe fylder og gå ind i undermapper for at se mere specifikt hvad det er der fylder i netop denne mappe. Det er den måde jeg gør når jeg bruger værktøjet, simpelthen se hvad der fylder og vurderer derefter om det er noget der kan fjernes (eventuelt backup først).
I vinduet til højre ser du filtyperne der er på din pc, den finder jeg ikke så brugbart, da det i de fleste tilføje er ligegyldigt hvilken filtype det er der fylder, men dit behov kan måske være anderledes. Ofte vil store filer være af formatet .zip, mp4 (og andre video typer) samt .pdf filer.
Vinduet i bunden er en oversigt over mapperne, farvekodet så du kan se store filer i samme farve med ramme. Hvis du klikker på en af de stor blokke du sikkert også har efter en skanning, så vil du se at den selv finder den specifikke mappe den fil ligger i. Men igen det er måske ikke den mest effektive metode at finde filerne på.
Filer du ikke må slette:
Der er mange filer, som du ikke må slette, når du bruger programmet WinDirStat og det kan være svært at vide hvilke, men har du spørgsmål omkring netop det, så smid en kommentar så ser jeg gerne på om den kan slettes. Helt grundlæggende skal du dog ikke slette filerne der ligger i mappen: Windows. Oftest er det kun filer i mapperne: C:\users\ eller C:\Program files man sletter (C:\ hvis det valgte drev er C:\), da filerne i de placeringen formentlig er lavet af dig ved brug af pcen.
WinDirStat kan hentes helt gratis her: https://windirstat.net/
Pladsmangel på Mac eller Linux
Hvis du har behov for et program til Linux, kan du prøve kDirStat her: http://kdirstat.sourceforge.net/ eller ved at bruge kommandoen:
alt efter hvilken distribution af Linux du benytter. Du kan læse her hvordan du åbner en terminal i Linux.
For Mac brugere er programmet Disk Inventory X eller GrandPerspecive de programmer jeg har set nævnt flere gange, så prøv at se på dem.
Andre hurtige metoder til at få mere plads
Hvis du åbner en mappe på Windows, vil du sandsynligvis se en række mapper i venstre side, som “Skrivebord”, “Overførsler”, “Dokumenter” og “Billeder”. Gå igennem de mapper som det første, det er nemlig her langt de fleste filer du laver selv (ved downloads eller ved at gemme i programmer) vil placere sig og det er derfor det nemmeste sted at finde et par GB ekstra plads. Hvis du ikke aktivt sletter filer heri, så vil der ligge en del filer hos de fleste.
Brug cloud til at få mere plads
Ved at udnytte cloud løsninger kan du ikke kun frigøre plads på din pc, men også opnå den fleksibilitet og bekvemmelighed, der følger med at have dine filer tilgængelige overalt og når som helst. Det er en smart måde at organisere og sikre dine data samtidig med, at du forbedrer ydeevnen på din computer ved at reducere belastningen på din lokale lagring.
Nogle populære cloud tjenester inkluderer Google Drive, Dropbox, Microsoft OneDrive og iCloud. Disse tjenester tilbyder ofte en vis mængde gratis lagerplads, og du har mulighed for at købe ekstra lagerplads, hvis du har behov for mere.
Det kan være en mulighed for dig til at få flere plads på din pc uden at skulle købe en ekstern harddisk eller lignende.
Du kan læse mere omkring de forskellige cloud løsninger i vores artikel: Sammenligning: Her kan du opbevare dine filer i skyen