Hvorfor larmer min Mac?

Macs, herunder MacBooks, hører til blandt de mere støjsvage computere på markedet. Macs kan
dog i visse tilfælde larme, hvilket kan være en kilde til både bekymringer og frustrationer hos Mac-
ejere. Der er dog i de fleste tilfælde en naturlig, og ikke-alvorlig, grund til, at din Mac støjer. Læs
mere om dette herunder.

Larmen kommer typisk fra din Macs blæser

Oplever du, at din Mac larmer, bør du først og fremmest lokalisere, hvor larmen kommer fra. Der
er en overvejende sandsynlighed for, at larmen kommer fra enhedens blæser.
Blæseren har som formål at nedkøle komponenterne i din Mac, så overophedning og
dertilhørende problemer kan undgås. Hvis blæseren derfor støjer, er det et tegn på, at din enhed
er på overarbejde. Den mere konkrete årsag kan sandsynligvis findes blandt én af følgende
årsager:

Årsag 1 – Ressourcekrævende programmer eller processer

Der er stor forskel på, hvor ressourcekrævende forskellige programmer og processer er. Browsing
og brug af skriveprogrammer er typisk mindre ressourcekrævende, mens aktiviteter som online
gaming, streaming og upload af tunge filer bruger mange flere ressourcer.
Tip: Søg efter Aktivitetsovervågning / Activity Monitor på din Mac for at få et indblik i, hvilke
programmer og processer der tærer på ressourcerne (luk evt. disse programmer)

Årsag 2 – Høj temperatur i rummet

Jo højere temperaturen er, desto hurtigere vil blæseren i din Mac køre, og desto mere vil den
støje. Derfor vil du også opleve, at din Mac ofte larmer mere om sommeren. Det gælder især, hvis
du sidder udenfor og ikke beskytter din enhed mod solens stråler. Du kan løse dette ved at sætte
dig i skyggen eller tage din Mac med indenfor.

Årsag 3 – Skidt og støv i blæseren


En tredje potentiel årsag til, at din Mac larmer, kan være, at der sidder meget skidt og støv i
blæseren.
Med tiden vil der naturligt ophobe sig støv i blæseren, som kan påvirke blæserens ydeevne. For at
kunne fjerne støv og rense blæseren fra andet skidt er det nødvendigt at afmontere bagsiden. Vi
anbefaler at overlade renseopgaven til en tekniker, så du ikke beskadiger vigtige komponenter.

Vil du hellere selv påtage dig denne opgave, så kig nærmere på guides fra iFixit der har lavet rigtig mange guides til netop reparationer af bærbare, mobiler m.m. Gå til deres guide manualer her: https://www.ifixit.com/Guide

Skal du bruge værktøj fra iFixit så kan det købes hos Proshop her: iFixit værktøj

Øvrige tips til at håndtere en Mac, der larmer og støjer

Vi runder artiklen af med nogle øvrige gode tips til at håndtere en støjende Mac:

  1. Sluk og genstart jævnligt din Mac
  2. Undgå at bruge enheden på et blødt underlag (dyne, sofa e.l.)
  3. Luk programmer og filer ned, når du er færdig med at bruge dem

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Vær blandt de første til at få besked, når vores seneste artikler bliver udgivet ved at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev!