- Bluesky opnår 25 millioner brugere i december 2024
- Platformen åbnes for offentligheden i februar 2024
- 6 millioner brugere i august, 11 millioner i oktober, 15 millioner i november, 20 millioner fem dage senere, og 25 millioner ved årets udgang
- X (tidligere Twitter) mister brugere til Bluesky på grund af udfordringer med bots, ekstremt indhold, kryptoscams, reklamer, racisme og misinformation
- Kritik af Elon Musks ejerskab af X
- Udviklere stopper med at tilbyde løsninger til X brugere efter fjernelse af gratis API
- Bluesky etablerer sig som et nyt fællesskab for brugere, virksomheder og kendte
- Sportsorganisationer, mediehuse og berømtheder strømmer til Bluesky
- Bluesky blev grundlagt i 2019 af Jack Dorsey, men skilte sig ud som selvstændig platform efter hans afgang i 2022
- Bluesky cementerer sin rolle som værdig konkurrent i 2024 og har potentiale til at blive en stor spiller i 2025
Bluesky, et af de sociale medie der skyder i vejret for tiden, opnåede en imponerende milepæl med 25 millioner brugere i december 2024. Platformen, som tidligere var en eksklusiv tjeneste med invitation, blev i februar samme år åbnet for offentligheden og oplevede eksplosiv vækst.
Ifølge tidligere udtalelser fra Blueskys direktør, Jay Graber, havde platformen allerede 6 millioner brugere i slutningen af august. Tallet steg til 11 millioner i oktober og ramte 15 millioner brugere midt i november. Blot fem dage senere havde Bluesky nået 20 millioner brugere og fortsatte med at tiltrække yderligere 5 millioner inden årets udgang.
X (Tidligere Twitter) mister brugere
Blueskys vækst sker primært på bekostning af X (tidligere kendt som Twitter), som stod over for massive udfordringer. Brugerne forlod platformen i hobetal, frustrerede over en overflod af bots, ekstremt indhold (af alle typer), kryptoscams, aggressiv reklame, samt voksende forekomster af racisme og misinformation.
De mest læste de sidste 24 timer
Elon Musks ejerskab af X havde heller ikke gjort situationen lettere for det sociale medie, der blev kritiseret for at prioritere monetære interesser over en sund brugeroplevelse.
Efter fjernelse af adgangen til deres gratis API har mange udviklere stoppet med at tilbyde deres løsninger til X brugere, hvilket bestemt ikke har gjort det bedre at få ordenlig content på X. Det er også årsagen til at vi her hos 32bit ikke har en X konto.
Et nyt fællesskab vokser frem
I modsætning til X formåede Bluesky at etablere sig som et alternativ, hvor brugere, virksomheder og kendte skabte nye fællesskaber. Sportsorganisationer, mediehuse og berømtheder strømmede til platformen og bidrog til dens troværdighed som en seriøs aktør i den sociale medie-verden.
Bluesky havde sine rødder i Twitter, da platformen oprindeligt blev grundlagt i 2019 af den daværende Twitter-direktør, Jack Dorsey. Dorsey forlod dog projektet i 2022, og Bluesky begyndte at skille sig ud som en selvstændig platform.
For Bluesky blev 2024 året, hvor platformen cementerede sin rolle som en værdig konkurrent i en branche domineret af teknologigiganter og i 2025 kan plantformen blive en af de helt store hvis den øgning i brugere fortsætter.