Anmeldelse: Philips OneBlade Pro 360 Face + Body

Philips OneBlade Pro 360 er en alsidig barbermaskine, der kombinerer trimning, kantning og barbering i ét og samme produkt – både til ansigt og krop. Maskinen henvender sig især til dem, der ønsker fleksibilitet og nem håndtering frem for den absolut tætteste barbering.

Ved første brug bemærkede jeg, at den ikke barberer helt så tæt som andre Philips-barbermaskiner, jeg har prøvet. Til gengæld trækker eller river den ikke hårene ud, hvilket jeg desværre har oplevet med mange andre maskiner – også fra Philips. Det gør barberingen mere behagelig, især hvis man har følsom hud eller barberer sig ofte.

Philips Bodytrimmer OneBlade
Philips OneBlade Pro ansigt + krop trimmer, klipper kanter og barberer alle hårlængder.

OneBlade Pro 360 er særligt praktisk som rejsebarbermaskine. Den er kompakt, let og kan oplades via USB, hvilket er et stort plus, når man er på farten og ikke vil slæbe rundt på ekstra opladere. Batteritiden er solid med op til 90 minutters brug på én opladning, og en fuld opladning tager kun omkring en time.

Maskinen kan bruges både vådt og tørt og er fuldt vaskbar, hvilket gør rengøringen nem. Den medfølgende præcisionskam med længdeindstillinger fra 0,4 til 10 mm giver god kontrol over skæglængden, og hudværnet til kroppen øger komforten ved kropsbarbering.

Her er mine top positive tanker omkring maskinen:

  • Behagelig barbering uden at hive i hårene
  • God til både ansigt og krop
  • USB-opladning – ideel til rejser
  • Lang batteritid og hurtig opladning
  • Nem at rengøre og fuldt vaskbar

Men der er også ulemper som:

  • Barberer ikke helt så tæt som traditionelle barbermaskiner

Efter noget tid med test har jeg sikkert mere at sige omkring denne maskine, men jeg er ret godt tilfreds efter at have brugt deni en uges tid
Philips OneBlade Pro 360 er et rigtig godt valg for dem, der ønsker en alsidig og skånsom trimmer/barbermaskine til daglig brug og rejser. Hvis du prioriterer komfort, fleksibilitet og mobil opladning højere end den helt tætte barbering, er dette et stærkt produkt.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Vær blandt de første til at få besked, når vores seneste artikler bliver udgivet ved at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev!